DIS-Danmark foredraget 13-01-2010.

Formanden bød velkommer til årets første foredrag og udtrykte glæde over det store fremmøde, trods vintervejret.
Foredragsholder Svend-Erik Christiansen fortalte om, hvad DIS-Danmark står for, og hvordan vi kan få rigtig megen glæde af, at bruge de faciliteter og tilbud, som slægtsforskere kan hente hos DIS-Danmark.
Det var et flot og lærerigt foredrag Svend-Erik brillierede med, og kom af og til med en lille historie på rette sted, Svend-Erik er generelt en "lun fætter", hvilket gav mange gode grin i aftenens løb.
Svend-Erik viste, via Internettet, de mange muligheder på DIS's hjemmeside, og omtalte undervejs flere gode link og forklaringer til samme, og uddybede flere steder i menuen, hvorledes man bedst udnytter de mange muligheder og hvilke "faldgrupper" der måtte være.
Formanden sluttede aftenen af med en stor tak til Svend-Erik for hans fine og lærerige foredrag, og ønskede alle en god tur hjem.