Der var 26 fremmødte til aftenens oplevelse med Kaptajn Moosmann som "rundvidser" i ovennævnte rum.For en oplevelse blev aftenen virkelig må man sige!
Moosmann er enestående til at fortælle, og når man tænker på, at han er meget svagt seende, og derfor er nødt til (stort set) at have de forskellige rum som billeder i hukommelsen, er det endnu mere fantastisk.
Desuden var han stået op af sygesengen, med en slem forkølelse, for at "underholde" de fremmødte HSF medlemmer, godt gået af en ældre herre, der nærmer sig 80 år.
Endnu en af de aftener, hvor man med rette kan sige til dem, der ikke var til stede, "der gik I glip af noget".
Mossmann fortalte levende og spændende om de mange genstande der befinder sig i de rum, der udgør museet samt "Parolesalen", og historierne der knytter sig til rum og genstande.
Klokken nærmede sig halv elleve inden Mossmann sluttede af, ingen tvivl om at han kunne have underholdt med flere anekdoter fra sit lange liv i millitæret.
Formanden takkede Mossmann for en meget spændende og lærerig aften, og overrakte et par flasker vin som tak.